Hjortholms historie​

Foruden bestyreren og dennes kone bor en tjenestekarl, en snedker og to tjenestepiger på instituttet og bidrager til arbejdet med børn og området.

​

Drengene lærer at pløje, høste, tærske og der indrettes et snedkerværksted, hvor de lærer at save, hugge, høvle, file og lave kurveflet.​ Pigerne tilegner sig færdigheder med at rive, binde op og skætte hør samt sy, strikke, spinde blår, hør og uld.​

​Hver morgen startes kl 5 med morgensalmer og læring fra bibelen og dagen er nøje inddelt i samme faste struktur med tidsrum afsat til arbejde, læsning, sang og legemesbevægelse. Der er svømning, ved stranden om sommeren og skøjtning om vinteren faste traditioner ved højtider med små gaver og festlige måltider.

​

Økonomien er fortsat stram og i 1836 sendes ansøgning til det danske kancelli om at få lov at sælge, hvad der blev lavet i håndgerningsskolerne og ansætte håndværkere til at tage drengene som lærlige. Ansøgningen blev imødekommet og det var en særlig opmærksomhed, som instituttet nød, i en tid hvor det gamle laugevæsen stadig herskede.

Samme år afgår Grev Frederik Holstein ved døden. Instituttet er i fare.

​

Men enkegrevinde og den mindreårig efterfølger Grev Ludvig arbejder sammen med Anders Stephansen om at sikre bevarelse af instituttet. Chancen kommer da, ’Hjortholm’, en ejendom nær ved, gøres mulig at købe.

På den 190 tønder store landområde ligger Hjortholm, Skovgården og 5 yderligere huse, der nu giver mulighed for mere omfangsrigt agerbrug. Der ændres nu navn til ’Det fuirendale institut’ og hovedhuset får navnet ’Holsteinsminde’.

Hele bygningen var omspændt af flammer, der brændte sig til den sammenbyggede lagerbygning. Det var tæt på at hovedbygningen og vestfløjen var gået med op i røg. Allerede året efter genopførtes bygningerne og denne gang med skikkelse i kampesten og både længere og bredere.

​

​Årsberetninger fra 1850érne gav offentligheden indblik i børnenes tilværelse og der opstod interesse for, deres beklædning og forplejning. Der lød kritik om at børnene ikke var pæne nok i tøjet. Dertil svarer Stephansen:

​

“At holde Drengene med Klæder således, at disse både kan beskytte Legemet, og at de kan see nogenlunde ordentlig ud, har altid været vanskeligt. Det holder særdeles hårdt at vække og udvikle hos dem nogen Sands for orden i Henseende til Dragten:ved deres mangfoldige Bevægelser i Fritiden, deres Klatren, Springen og Bryden regne de det ikke så næse, om der gader Stykker med.. Med pigebørn er det ulige lettere: disse ville, som bekjendt, fjerne være pæne, og have Regelen meget mindre lyst og Anledning til Splittage paa Dragten”

​

Sundhedstilstanden for eleverne på Holsteins minde, var for datiden, ganske god. I løbet af institutionens første 23 leveår, er der indskrevet 235 børn og kun fire dør under opholdet.​

​

1852 begyndte Hindholm-skolen sit virke med Anders Stephansen selv som forstander.

​

Der sker efter længere tids modning, der starter i 1848, hvor kulturministeriet foreslår at der oprettes amtsskoler. Det er vand på Stephansens mølle og han anmoder om at få skolen grundlagt på Holsteinsminde. Det bliver i første omgang afvist, men efter tredje anmodning og købet af Hindholm, opfyldtes Stephansens skoleplaner, der dog har skiftet karakter fra middelskole til højere bondeskole.

​

​Men fordelene for Holsteins minde er til at få øje på. Dels fik bondestanden opmærksomhed på den pædagogiske indsats, der præger Holsteins minde, dels vil man nu råde over lærerkræften, der ikke tidligere havde været råd til at lønne. Dertil ville tjenestefolk ved landbruget kunne få bolig på Hindholm, hvis ejer lovede at påtage sig driften på begge gården og ikke mindst var der besparelse at se ved husholdningen ud fra et stordriftssynspunkt.​

​

I 1858 er økonomien igen helt udfordret, med en stor gæld på 4000 rigsdalere. Det giver anledning til dramtisk opgør mellem instituttens grundlag og ledelsesprincippet. Stephansen forslår at bestyreren overlades alle de forpligtelser og rettigheder som patronatet har jfv fundatsen. Indledningsvis opnås der ikke enighed om dette, men i løbet af året indvilliger patronatet i at ophæve sig selv til fordel for bestyrelsen.

​

Da fundatset er kongeligt konfirmeret skal ændringer godkendes på samme vis - kulturministeriet og Sorø amts skoledistrikt afslår ansøgningen om ændringerne.

​​

Der skulle gå 50 år før patronatsforholdet afskaffedes og der er Stephansen afgået ved døden.

​

Årene 1879-97 – Buddes periode

Carl Christian Leopold Budde, ungdomsven til afgående Christian Nielsen, skifter stillingen som overlærer ved Jægerspris Børnehjem ud med positionen som forstander på Holsteinsminde i 1879.

Ti år tidligere har han giftet sig med Stephansens plejedatter Mathilde Schilling.

​

Budde er fuld af friske ideer og mange fornyelsesbestræbelser. Butikken på Holsteinsminde lukkes og det landbrug, der har været drevet i fællesskab med Hindholm, skilles nu ad så hver gård passer sit. Til at varetage Holsteinsmindes arealer ansættes en seminarieuddannet landbrugskandidat.

​

Budde gør også op med ’kasernesystemet’ på Holsteinsminde og indfører quasi-familiesystem. Begrundelsen er både af pædagogisk og disciplinær art, idet Budde argumenterede ”det er indlysende, at den personelige Paavirkning, der spiller en saa væsentlig Rolle ved Opdragelsen, ikke kan komme til sin fulde Ret, naar man har for sig 60 drenge, der ere en slags Fællesgods for 3-4 Ledere og Lærere”

​

Det var en større økonomisk opgave at skaffe midlerne til etableringen af to nye mindre bygninger og en ny skolebygning med tilstødende gymnastiksal.

​

Der skrives derfor 1884, da det realiseres at de nu 95 børn på Holsteinsminde inddeles i mindre bogrupper af 20-30 børn under ledelse af gifte ’plejeforældre-par’, der bor sammen med børnene. Samme år opføres pigehjemmet i to etager med skifertag, der fik Anders og Dorothea Stephansens navne påsat i jern.

​

Budde er stor fortaler for kønsopdeling og dette afspejles både i bogrupperne og indføres ligeså i skoleafdelingen. Budde mente at børnene: ”i Forvejen er alvorligt smittede netop i sædelig henseende som gjorde sig gældende i deres indbyrdedes Forhold”.

Så da muligheden byder sig tilbagekøbes Skovgården (3 km) væk og pigehjemmet flyttes hertil. Pigehjemmets daglige ledelse varetages af en bestyrerinde og forstanderen som er fælles for Holsteinsminde og Hjortholm.

Den samlede kapacitet var nu til at rumme 150 anbragte børn.

​

Synet på opdragelse og undervisningen havde et mere traditionelt perspektiv for datiden og arkiverne skriver Budde; ” Undervisning saavel som vækkende og formanende Tale – og straf kunne have deres store Betydning og tør ikke forsømmes. Hovedmidlerne blive dog: den personlige omgang, der taler mere indtrængende til det barnlige sind og et solidt arbejde i den friske og sunde Virksomhed i Gaard, Mark eller Have”

​

Buddes økonomisk politik var at det i højere grad end tidligere, måtte være staten, der var den bærende kraft i økonomisk henseende. Det var kun lejlighedsvist at privat hjælp kom ind ind billedet. Hans økonomiske måde at drive tingene på blev et offentligt stridsemne.​

Der kom i 1892 ny patron, med hvem Budde havde et spændingsfyldt samarbejde med. I sådan grad at Budde ved tre lejligheder tilbød at gå af som forstander. Så vidt kom det nu ikke.

​

De to mænd debatterer offentlig via Sorø amtstidene og Kristeligt dagblad, omkring økonomi og børnesyn. I 1896 år kulminerer stridighederne. Patronen, Grev F.C.C Holstein meddeler Budde personligt, at han ønsker ham afsat.

​

Som forstander på Holsteinsminde havde Budde udviklet sig til en førende forkæmper for børnesagen i Danmark. Både på tryk og i tale slog han kontinuerligt slag for at støtte børnehjemmene som et væsentlig led i børneopdragelsen af ”vanskelige” børn. Det bragte ham ind i kommissionen for statstilsyn med børneopdragelse og det arbejde resulterede senere i ’lov af 14/4 1905 Børneloven (værgerådsloven). Selv oplever Budde ikke dette, da han afgår ved døden i 1902.​

1897-1909 – Linds & Mollerups periode

Patronen vælger Mads Lind og Frue Sara som nyt forstanderpar. Men allerede året efter sættes de på porten. I de offentlige papirer hviler et fortielsens slør over dette, men af beretningen for det pågældende år erkender greven at han havde begået en fejl ved at ansætte Lind.

​

Hr og fru Lind synes at havde misforstået deres opgave og kom til Holsteins minde med et stort følge af hjælpere, og selv bidrog ikke synderligt til Holsteinsminde. Økonomisk øges statstilskuddet ikke som forventet, men derimod hævede patronen sit årlige bidrag fra 400-1900kr.

​

Cand. Theo Viggo Mollerup bliver ny forstander. Elevtallet var faldet drastisk fra 150 til 42, men det lykkedes Mollerup og ny mere kristelig bestyrelse af Holsteinsminde at ændre kurs og i 1903 er elevtallet 97, og der åbnes en tredje afdeling for drenge samt en pigeskole.

​

Børnenes dag starter kl 06 og noget nyt er at man henter maden fra spisesalen og spiser nede på sin afdeling: ”thi saa meget som muligt at bevare Præget af hjemmet”. Tre uger om sommeren går turen til Gumperup ved smaalandshavet, hvor tiden ikke anvendes til andet end at bade og lege, fordi: ”Det salte vand i Forening med den friske Luft udøver gavnlig Indflydelse paa Børnenes Helbred”

​

I 1904 indførtes et nyt fag ’Sløjd’, hvor Mollerup selv stod for undervisningen og til sin tilfredshed bemærker, at eller sløve og ligegyldige børn, vågner op til at yde et respektabelt arbejde”

​

Trods Mollerup, som indre missionsk tilhører, har en liberal holdning og går ind for kønsfælles skole, er han kendt for at have noget brutale opdragelsesmetoder. En realitet, der bliver en belastnings for stiftelsen. Blandt andet revsede journalisten Peter Sabroe Holsteinsminde for dette i 1906-07. Til sammen medfører det til at Mollerup må forlade sin stilling 1. november 1907.

​

Patronen konstituerer cand. Theol Einer Kiilerich, indledningsvist fordi han lige ville se om han var opgaven voksen. Men da det kort efter Kiilerich konstituering besluttes at Holsteinsminde skal være en selvejende institution, afskaffes patronsystemet og en ny bestyrelse skulle selv vælge deres forstander.

1909-1922 – Kristian Sørensens periode

Børneloven fra 1905, som betyder at opdragelseshjemmenes virke bliver lagt i faste lovgivningsmæssige rammer, med staten som myndighed, bringer også økonomisk bedring for Holsteinsminde. Idet statens tilskud hæves igen.

​

Den 18/3 1909 godkender justitsministeriet Holsteinsmindes første bestyrelse, der blev dannet af folketingsmand Carl Hansen.

​Inden bestyrelsen er officielt tiltrådt samles den for at udpege den nye forstander. Der er 80 ansøgere, men valget faldet på folketingsmand og skolelære Kristian Sørensen.

​

I slutningen af 1911 står den nye hovedbygning med tilknyttet vaskeri færdigt. Den hovedbygning står der den dag i dag, men bruges til ledelse og administration. Men 1 . verdenskrig var en dyr tid og det betød at moderniseringsarbejdet på Holsteinsminde blev standset.

​

Det er et roligere gænge og åndeligt grundlag under Kristian Sørensen, både opdragelse og undervisning foregår på en mere human måde og forstanderen er selv aktivt deltagende i lektionerne og fritiden. De knap 100 indskrevne børn deles i fire huse, efter alder. Hvert hus får navne efter Danske steder: Øst-jylland, Vest-jylland.

​

I 1920 bliver Kristian Sørensen ramt af sygdom, som leder til at han fik orlov i 1922. Samtidig er elevtallet drastisk nedadgående og det overvejes at nedlægge en afdeling. Efter eget ønske forlader Kristian Sørensen sin stilling som forstander i 1923.

​

1923-1930 Ludvig Becks periode

20 januar 1923 bydes Ludvig Beck og hustru Sara velkommen som nyt forstanderpar på Holsteinsminde. Ludvig Beck kom med bred forstandererfaring blandt andet kan nævnes Silkeborg Seminarie og børnehjemmet på Ourø.

​

Netop i tiden omkring forstanderskiftet var opdragelseshjemmenes situation i ny lovmæssig debat. Som i 1922 resulterer i en ny værgerådslov, der afskaffer begrebet opdragelsesanstalt og erstatter med skolehjem og ungdomshjem.

​

Ludvig Beck havde nogle nye synspunkter på hvilke slags børn hjemmet kunne optage. I 1924 besluttedes til at oprette en ”sinke-afdeling” for ca. 10 elever og året efter justeres den ene afdeling til at være modtageafdeling for nye elever, som når de blev faste elever på Holsteinsminde rykkedes til afdeling. Endnu engang skulle Holsteinsminde renoveres og man indlagde elektricitet og vand samtidig, mens man også begyndte at tale om at centralvarme var noget man skulle gøre noget ved.

​

For Ludvig Beck var fællesskab en vigtig grundsten i hans pædagogiske metoder og for børnene var det fællesspisningerne, der var det særligt samlende element. I den store majestætiske spisesal sad man ved langborde og måtte gerne sludre med hinanden.

​

Ofte blev støjniveauet for højt – for de voksne. Så forstanderparret fandt på at skære bordene over på midten og sætte de fornødne ben under. Snakken kunne nu fortsætte mere stilfærdigt. Fru Beck afgår ved døden i 1928, som efterlader en personlig sorg hos Ludvig Beck. Hans sidste tid på Holsteinsminde bliver en blanding af problemer og fornøjelser.

​

Regnskabet i 1932 viser underskud, dels grundet landbrugskrisen og dels da elevtallet går fra 90 – 80 indskrevne. 4 maj 1933 markeres 100-års festdagen for Holsteinsminde. Jubilæet fejres behørigt, med mindegudstjeneste i Fuirendal kirke, besøg på Venslev skole, Førslev kirkegård, Skovgården og endelig med radiotransmission af taler fra Holsteinsminde. Dagen var for særligt udvalgte.

​

Men efterfølgende blev det fulgt op af jubilæumsstævne for tidligere elever, lærer og medhjælpere – 600 personer deltog og nød middag i et stort telt og overværede opvisning i gymnastik og folkedans. Gæsterne kunne også nyde en udstilling med elevarbejder. Dagen kulminerede med et fakkeloptog opført af de indskrevne drenge og afsluttede med et festfyrværkeri. Ludvig Beck benyttede lejligheden til at takke af, da han 1, juli samme år aftrådte sin stilling.

​

1933-1995 Hjermind periode

Niels Peter Hjermind, cand. Theon med forstanderfaring fra Vesterbro i København, vælges som ny forstander efter Ludvig Beck. Hjermindrykker ind på Holsteinsminde i august 1933.

​

Holsteinsminde er bygningsmæssigt set af tidsvarendes tilstand, med få undtagelser som Hjermind udbedre. Bo-enheden ”Jylland” gennemgår en grundig istandsættelse, nordfløjen får centralvarme og i 1941 indvies et helt nyt gymnastikhus med anlæggelse af en sportsplads foran. I starten af 1950´erne lægges der ligeså centralvarme ind i de resterende boenheder.

​

Fra 1938-48 går elevtallet op og ned, i en midlertidig periode må en af bo-enhederne lukkes grundet lav elevindskrivning. Samme svingning i kompleksitetsgraden af de indskrevne børn. I en periode beskrives børnene; ”et vanskeligere Klientel end tidligere” og karakteriseres som ”mere upaalidelige og tyvagtige”.

​

Trods de tiltagende disciplinnære nødvendigheder var Hjermin af den holdning at man skulle ”søge at forstaa den enkelte dreng, fordi de fleste af dem kommer fra disharmoniske Forhold i Hjemmet”.

​

Legemelig revselse var derfor sjældent og forekom kun i meget grove tilfælde. Hjermind stod stærkt på at ”det vi søger at skabe på Holsteinsminde er et trygt, glad og frimodigt Millieu for børnene”

Det tidligere negative billede i pressen, af Holsteinsminde vendte nu.

​

2. verdenskrig

Besættelsestiden gik ikke sporløst over Holsteinsminde. Som andre måtte man fyre med tørv og overholde spærretider m.v. Mere drastisk var dog at kl 4 om morgenen den 30. oktober, mødte tyske politifolk op og afhentede samtlige lærere og forstander. Forstanderen fra Flakkebjerg kom senere samme dag og overtog ledelsen, så panik kunne inddæmmes og drift vedligeholdes.

​

Først den 17. november viser det sige, at grunden til arrestationerne skyldes at, der på lærerværelset havde været opbevaret våben og sprængstof. Den ansvarlige lære tilbageholdes, mens forstander og resten af lærestaben løslades og er tilbage på Holsteinsminde 20. november og genoptager arbejde.

​

Udfordringerne stopper ikke her. I november opstår brand mellem lade og kostald. Begge bygninger med sæd, maskiner, vogne og redskaber brænder ned. Brandårsagen blev aldrig opklaret. Grunden tiden var der knaphed af materialer og genopførelsen af bygninger trækker ud, men var overstået i 1946.

​

Igen i 1948 opstår en ødelæggende brand i tørveladen og den gamle gymnastiksal. I efterkrigsårene er økonomien på Holsteinsminde meget anstrengt. I 1948 er der et underskud på 138.159. Statsstøtten i 1952-53 er steget til 220.190 kr og denne tilførelse muliggør at det gode sociale arbejde på Holsteinsminde kan fortsætte.

​

I 1955 afgår Hjermind pludseligt ved døden, kun 60 år gammel. Førstelærer Poul Nielsen konstitueres indtil bestyrelsen har fundet ny kandidat til positionen.

​

1955-1980 – Fra Holsteins minde til Hjortholm

Holger og Gerda Nielsen ansættes om forstanderpar på Holsteinsminde oktober 1955. Forstander og bestyrelse gik meget hurtigt i gang med at ændre på skolehjemmets struktur – både pædagogisk og bygningsmæssigt. Over for år ændredes børnenes hverdag mod at skoleundervisningen blev det primære. Derved blev det fuldt ud på højde med, hvad øvrige børn i samfundet blev tilbudt.

​

Elvetallet blev nednormeret til 62, den påbegyndte opdeling med bo-enheder blev videreført. I 1959 ombyggedes ”jylland” til at være skolebygning og derefter fulgtes bygning af tre nye boenheder, der placeredes frit og noget væk fra hovedbygningen. Yderligere købes en villa i udkanten af Næstved, som kommer til at fungerer som udslusning for ældre elvever.

​

Sovesale blev konverteret til enkelt-og tomandsværelser og pr bo-enhed var der nu 15 børn. Endnu en gang plages Holsteinsminde af brand, hvor de fleste af landbrugsbygningerne nedbrændte. Ændringer i samfundsstrukturen gjorde at kun få drenge, efter endt skoletid, fortsatte i landbrugspladser. Derfor besluttes det at opgive landbrugsdriften og de 100 tdr agerjord blev bortforpagtet.

​

I 1967, ved afslutningen af de bygningsmæssige ændringer og indvielsen af de nye bo-enheder, besluttes det at ændre institutionens navn fra Holsteinsminde til Hjortholm. Hjortholm stod nu godt rustet til at fortsætte sit arbejde for samfundets samspilsramte børn og unge.

​

I 1976 med den nye Bistandslov, vedtages det at amter og kommuner skal overtage eller indgå driftsoverenskomst med de institutioner, der var placeret i deres område. Vestsjællandsamt havde for mange institutioner og ønskede ikke at benytte Hjortholm. Derfor blev der indgået driftsoverenskomst med Københavns amtskommune.

​

Forstanderparret Holger og Gerda Nilsen, trådte tilbage Oktober 1980, efter 25 års virke på Holsteinsminde og Hjortholm.

Ved afskeds- og jubilæumsfesten blev, der fra mange sider udtrykt tak for parrets arbejde. Holger Nielsen udnævntes i samme forbindelse til Ridder af Dannebrogordenen.