Inden bestyrelsen er officielt tiltrådt samles den for at udpege den nye forstander. Der er 80 ansøgere, men valget faldet på folketingsmand og skolelære Kristian Sørensen.
I slutningen af 1911 står den nye hovedbygning med tilknyttet vaskeri færdigt. Den hovedbygning står der den dag i dag, men bruges til ledelse og administration. Men 1 . verdenskrig var en dyr tid og det betød at moderniseringsarbejdet på Holsteinsminde blev standset.
Det er et roligere gænge og åndeligt grundlag under Kristian Sørensen, både opdragelse og undervisning foregår på en mere human måde og forstanderen er selv aktivt deltagende i lektionerne og fritiden. De knap 100 indskrevne børn deles i fire huse, efter alder. Hvert hus får navne efter Danske steder: Øst-jylland, Vest-jylland.
I 1920 bliver Kristian Sørensen ramt af sygdom, som leder til at han fik orlov i 1922. Samtidig er elevtallet drastisk nedadgående og det overvejes at nedlægge en afdeling.
Efter eget ønske forlader Kristian Sørensen sin stilling som forstander i 1923.
1923-1930 Ludvig Becks periode
20 januar 1923 bydes Ludvig Beck og hustru Sara velkommen som nyt forstanderpar på Holsteinsminde. Ludvig Beck kom med bred forstandererfaring blandt andet kan nævnes Silkeborg Seminarie og børnehjemmet på Ourø.
Netop i tiden omkring forstanderskiftet var opdragelseshjemmenes situation i ny lovmæssig debat. Som i 1922 resulterer i en ny værgerådslov, der afskaffer begrebet opdragelsesanstalt og erstatter med skolehjem og ungdomshjem.
Ludvig Beck havde nogle nye synspunkter på hvilke slags børn hjemmet kunne optage. I 1924 besluttedes til at oprette en ”sinke-afdeling” for ca. 10 elever og året efter justeres den ene afdeling til at være modtageafdeling for nye elever, som når de blev faste elever på Holsteinsminde rykkedes til afdeling.
Endnu engang skulle Holsteinsminde renoveres og man indlagde elektricitet og vand samtidig, mens man også begyndte at tale om at centralvarme var noget man skulle gøre noget ved.
For Ludvig Beck var fællesskab en vigtig grundsten i hans pædagogiske metoder og for børnene var det fællesspisningerne, der var det særligt samlende element.
I den store majestætiske spisesal sad man ved langborde og måtte gerne sludre med hinanden.
Ofte blev støjniveauet for højt – for de voksne. Så forstanderparret fandt på at skære bordene over på midten og sætte de fornødne ben under. Snakken kunne nu fortsætte mere stilfærdigt.
Fru Beck afgår ved døden i 1928, som efterlader en personlig sorg hos Ludvig Beck.
Hans sidste tid på Holsteinsminde bliver en blanding af problemer og fornøjelser.
Regnskabet i 1932 viser underskud, dels grundet landbrugskrisen og dels da elevtallet går fra 90 – 80 indskrevne.
4 maj 1933 markeres 100-års festdagen for Holsteinsminde. Jubilæet fejres behørigt, med mindegudstjeneste i Fuirendal kirke, besøg på Venslev skole, Førslev kirkegård, Skovgården og endelig med radiotransmission af taler fra Holsteinsminde. Dagen var for særligt udvalgte.
Men efterfølgende blev det fulgt op af jubilæumsstævne for tidligere elever, lærer og medhjælpere – 600 personer deltog og nød middag i et stort telt og overværede opvisning i gymnastik og folkedans. Gæsterne kunne også nyde en udstilling med elevarbejder. Dagen kulminerede med et fakkeloptog opført af de indskrevne drenge og afsluttede med et festfyrværkeri.
Ludvig Beck benyttede lejligheden til at takke af, da han 1, juli samme år aftrådte sin stilling.
1933-1995 Hjermind periode
Niels Peter Hjermind, cand. Theon med forstanderfaring fra Vesterbro i København, vælges som ny forstander efter Ludvig Beck. Hjermindrykker ind på Holsteinsminde i august 1933.
Holsteinsminde er bygningsmæssigt set af tidsvarendes tilstand, med få undtagelser som Hjermind udbedre. Bo-enheden ”Jylland” gennemgår en grundig istandsættelse, nordfløjen får centralvarme og i 1941 indvies et helt nyt gymnastikhus med anlæggelse af en sportsplads foran. I starten af 1950´erne lægges der ligeså centralvarme ind i de resterende boenheder.
Fra 1938-48 går elevtallet op og ned, i en midlertidig periode må en af bo-enhederne lukkes grundet lav elevindskrivning. Samme svingning i kompleksitetsgraden af de indskrevne børn. I en periode beskrives børnene; ”et vanskeligere Klientel end tidligere” og karakteriseres som ”mere upaalidelige og tyvagtige”.
Trods de tiltagende disciplinnære nødvendigheder var Hjermin af den holdning at man skulle ”søge at forstaa den enkelte dreng, fordi de fleste af dem kommer fra disharmoniske Forhold i Hjemmet”.
Legemelig revselse var derfor sjældent og forekom kun i meget grove tilfælde. Hjermind stod stærkt på at ”det vi søger at skabe på Holsteinsminde er et trygt, glad og frimodigt Millieu for børnene”
Det tidligere negative billede i pressen, af Holsteinsminde vendte nu.
2. verdenskrig
Besættelsestiden gik ikke sporløst over Holsteinsminde. Som andre måtte man fyre med tørv og overholde spærretider m.v. Mere drastisk var dog at kl 4 om morgenen den 30. oktober, mødte tyske politifolk op og afhentede samtlige lærere og forstander.
Forstanderen fra Flakkebjerg kom senere samme dag og overtog ledelsen, så panik kunne inddæmmes og drift vedligeholdes.
Først den 17. november viser det sige, at grunden til arrestationerne skyldes at, der på lærerværelset havde været opbevaret våben og sprængstof. Den ansvarlige lære tilbageholdes, mens forstander og resten af lærestaben løslades og er tilbage på Holsteinsminde 20. november og genoptager arbejde.
Udfordringerne stopper ikke her. I november opstår brand mellem lade og kostald. Begge bygninger med sæd, maskiner, vogne og redskaber brænder ned. Brandårsagen blev aldrig opklaret.
Grunden tiden var der knaphed af materialer og genopførelsen af bygninger trækker ud, men var overstået i 1946.
Igen i 1948 opstår en ødelæggende brand i tørveladen og den gamle gymnastiksal.
I efterkrigsårene er økonomien på Holsteinsminde meget anstrengt. I 1948 er der et underskud på 138.159. Statsstøtten i 1952-53 er steget til 220.190 kr og denne tilførelse muliggør at det gode sociale arbejde på Holsteinsminde kan fortsætte.
I 1955 afgår Hjermind pludseligt ved døden, kun 60 år gammel. Førstelærer Poul Nielsen konstitueres indtil bestyrelsen har fundet ny kandidat til positionen.
1955-1980 – Fra Holsteins minde til Hjortholm
Holger og Gerda Nielsen ansættes om forstanderpar på Holsteinsminde oktober 1955.
Forstander og bestyrelse gik meget hurtigt i gang med at ændre på skolehjemmets struktur – både pædagogisk og bygningsmæssigt.
Over for år ændredes børnenes hverdag mod at skoleundervisningen blev det primære. Derved blev det fuldt ud på højde med, hvad øvrige børn i samfundet blev tilbudt.
Elvetallet blev nednormeret til 62, den påbegyndte opdeling med bo-enheder blev videreført. I 1959 ombyggedes ”jylland” til at være skolebygning og derefter fulgtes bygning af tre nye boenheder, der placeredes frit og noget væk fra hovedbygningen. Yderligere købes en villa i udkanten af Næstved, som kommer til at fungerer som udslusning for ældre elvever.
Sovesale blev konverteret til enkelt-og tomandsværelser og pr bo-enhed var der nu 15 børn.
Endnu en gang plages Holsteinsminde af brand, hvor de fleste af landbrugsbygningerne nedbrændte. Ændringer i samfundsstrukturen gjorde at kun få drenge, efter endt skoletid, fortsatte i landbrugspladser. Derfor besluttes det at opgive landbrugsdriften og de 100 tdr agerjord blev bortforpagtet.
I 1967, ved afslutningen af de bygningsmæssige ændringer og indvielsen af de nye bo-enheder, besluttes det at ændre institutionens navn fra Holsteinsminde til Hjortholm.
Hjortholm stod nu godt rustet til at fortsætte sit arbejde for samfundets samspilsramte børn og unge.
I 1976 med den nye Bistandslov, vedtages det at amter og kommuner skal overtage eller indgå driftsoverenskomst med de institutioner, der var placeret i deres område.
Vestsjællandsamt havde for mange institutioner og ønskede ikke at benytte Hjortholm. Derfor blev der indgået driftsoverenskomst med Københavns amtskommune.
Forstanderparret Holger og Gerda Nilsen, trådte tilbage Oktober 1980, efter 25 års virke på Holsteinsminde og Hjortholm.
Ved afskeds- og jubilæumsfesten blev, der fra mange sider udtrykt tak for parrets arbejde. Holger Nielsen udnævntes i samme forbindelse til Ridder af Dannebrogordenen.