Faglig tilgang​

Neuropsykologisk tilgang

På Hjortholm har vi børn og unge med neuropsykologiske diagnoser som ADHD og Autisme. Den neuropsykologiske tilgang består i, at vi på Hjortholm i supervision og behandlingskonferencer har fokus på de enkelte børns særlige profil. Her inddrager vi viden om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognitive evner og følelser. Der udarbejdes ligeledes PPVer på alle børn i den interne skole, hvor der er særligt fokus på at beskrive, hvorledes diagnoser, kognition og følelser påvirker barnets sociale, emotionelle og faglige udvikling og hvilke tilgange, der anbefales i forhold til det specifikke barns særlige profil.

Systemisk tilgang

Børn og unge vokser op i mange kontekster. På Hjortholm arbejder vi med en inkluderende og samskabende tilgang, hvor børn og unge bliver opfattet som afgørende aktører i et udviklingsperspektiv. Vi ser adfærd som invitationer til fælles udvikling. Vi tror på, at alle gør det bedste, de kan i den givne situation. Essensen af vores pædagogiske syn er, at børn ikke ér problemet, de viser problemet. Vi anser børnenes og de unges adfærd som kommunikation og er på udkig efter de invitationer, som adfærden giver til at løse og lære i fællesskab frem for eksklusion. Det er afgørende for os at etablere sammenhænge, hvor børn og unge på Hjortholm oplever de lykkedes - som individer og i fællesskab med andre.​

Low arousal – fokus på fagprofessionelles støtte gennem egen adfærd

Proaktiv pædagogik

På Hjortholm på Sjælland følger vi low arousal pædagogik. Det er en tilgang, hvor man fokuserer på fagprofessionelles støtte til borgeren gennem dennes egen adfærd.

Mange af de børn og unge på Hjortholm har svært ved affektkontrol. Det kan i værste fald føre til magtanvendelse. Ved low arousal arbejder vi proaktivt. Vores metoder tager udgangspunkt i, at problemadfærd er forbundet med affektintensitet. Vi begrænser affektniveauet. Det er handler om at lære selvkontrol.

Helt konkret vil det betyde, at vi indretter hverdagen, så børnene og de unge hele tiden har kontrol over sig selv. Der er en tydelig struktur, som er forudsigelig for børnene. Krav kan tilpasses, hvis det undgår en konflikt, så vi stiller kun krav på de rigtige tidspunkter.

Vi arbejder med: håndtering – evaluering – forandring. Hvis der opstår en konflikt, skal den håndteres ud fra gældende retningslinjer, og derefter vil vi evaluere situationen. Vi ender med forandring, hvor vi vil undgå lignende konflikter i fremtiden.​

Hvad er low arousal?

Som allerede nævnt er det en pædagogisk tankegang. Det drejer sig om støtte til trivsel for borgeren og udvikling af nye strategier, så vanskelige situationer kan håndteres med en mere hensigtsmæssig adfærd.

Vi bruger low arousal som en pædagogisk metode og rettesnor, når vi har med børn og unge at gøre. Det handler om at undgå konfronterende situationer og i stedet søge at opnå lavere grad af modstand hos borgeren. Vi ønsker at udruste vores børn og unge med værktøjer til, hvordan de kan tackle udfordrende situationer. Det handler om at skabe ro for børn og unge til, at de kan få succesoplevelser med at tackle svære situationer.

Vi står altid klar til at svare på spørgsmål, så k​ontakt os endelig.

Eksisteret siden 1833

Vi er en socialpædagogisk døgninstitution, der siden 1833 har givet anbragte børn og unge redskaber til en lysere fremtid.

Undervisning tilpasset den enkelte elev

Skolen på Hjortholm udbyder vidtgående specialundervisning og giver positive møder med læring.

Godt forældresamarbejde

Positiv og jævnlig kontakt til hjemmet, giver størst succes i barnets ophold på Hjortholm.

Opholdssted med mange tilbud

På Hjortholm, tilbyder vi en række forskellige pædagogiske behandlinger både ved døgnophold og i Weekendhotellet, som er vores aflastningstilbud.

Dertil har vi Skolen på Hjortholm, der er en specialskole, som både tager interne og eksterne elever.

Vi involverer, i det omfang der er muligt, forældre i det som beriger og besværliggør deres barns hverdag - og vi tilbyder reelt familiearbejde med indsats i relation til familiens samspil og dynamikker.

Hjortholm har plads og rummelighed til børn & unge, derhar haft en svær start på livet og negative møder med skolesystemet. Vi har fokus på succesoplevelser, selvværd, selvtillid, udeliv og faglig viden.

Vi er et socialpædagogisk opholdssted, der tror på, at man vokser, når man oplever, hvor meget man kan – også i sammen.

"​Et godt sted at være – et godt sted at lære"

- Sally, socialrådgiver, 2021

"Jeg er nødt til, at sige, at I er fantastiske - jeg oplever virkelig, I leverer et kæmpe stykke arbejde og jeg er sgu nok lidt imponeret, da jeg ikke tilnærmelsesvis har oplevet samme andre steder. Så TAK for jer og jeres gode samarbejde"

- Boris, anbragt i 1980'erne

"Du/I har givet mig så meget. I har givet mig så mange værktøjer til at komme igennem livet, og som jeg nu giver videre til mine børn. Du vil altid være i mit hjerte som en slags bonus-mor, for du har især givet mig tryghed i min barndom."

- Socialrådgiver, 2018

"Hjortholm er gode til det tætte samarbejde og altid åbne for at finde løsninger. Jeg oplever de er gode til metodikken i forhold til selvstændighed - i skoledelen er de gode til at skabe resultater og få skabt succeshistorier. Ledelsen er gode til kompromisser - vi er partnere."

Kontakt Hjortholm

CVR: 68513928

Hjortholm

Næstved Landevej 20

4250 Fuglebjerg

Klik her for rutevejledning

Kontakt os

Telefon: 30 10 07 00

Telefontid: 8-16 (hverdage)

E-mail: hjortholm-kostskole@gentofte.dk